Kategoriarkiv: Frokostretter

Kyllinge frikadeller

Frikadeller er altid et hit og en klassiker på det danske spisebord. Her er en udgave lavet med kyllingefars, du kan twiste den med ituskåret soltørrede tomater eller de krydderurter du syntes om. Kyllingefrikadeller virker lettere end frikadeller lavet med flæskefars.

Kyllingefrikadeller

Ingredienser:

  • 450-500 gr. Kyllingefars
  • 1 hønse boullillon tern
  • 0,5 dl kogende vand
  • 2 dl mælk
  • 1 dl rasp
  • 0,5 dl mel
  • 1 æg
  • 1 løg
  • Salt + hvidt peber fra kværn

Fremgangsmåde:

I en stor skål, opblødes hønse bouillon ternen med kogende vand. Tilsæt mælk, æg , rasp, og mel og rør det sammen til en ensartet “grød”. Tilsæt kyllingefars,  finthakket løg, salt og friskkværnet peber. Rør farsen godt sammen, til den er ensartet. Hvis farsen er for våd eller tør tilsættes der ekstra mel eller mælk.

Tilberedning:

Opvarm fedtstoffen på panden,  frikadellerne formes med en spiseske dypper i vand og steges i fedtstof på panden ved 3/4 styrke på blusset. Steges til de er gyldne og lækre, skær evt. en igemmen, hvis du er i tvivl om frikadellerne er gennemstegte.

 

Pizza a’la Dorte

Denne pizza er en tøm køleskabet pizza. Jeg havde en rest kødsovs, en tomat, et par skiver spegepølse, ost et løg og frisk oergano i havekrukken. Men du kan selvfølgelig lave din helt egen yndlingspizza med grunddejen her, kun fantasien sætter grænsen.

Opskrift pizza grunddej:

  • 400-425 gr. Hvedemel (gerne den med høj protein indhold)
  • 25 gr. Gær
  • 3 dl. Håndvarm vand
  • 1/2 tsk. Salt
  • 1 spsk. Olie

fremgangsmåde:

Alle ingredienserne røres sammen i røremaskine, men hold lidt af melen tilbage og tilsæt evt. lidt efter lidt. Dejen skal være glat og ensartet, og slippe røreskål.

Sæt den meldryssede dej med et viskestykke over, til hævning et lunt sted til dejen er dobbeltstørrelse i ca. en halv time.

Imens forarmes ovnen til 200 grader.

Pizza fyld:

  • En portion kødsovs
  • 150 gr. revet ost
  • 3-5 skiver spegepølse evt. skåret i mindre stykker
  • 1 tomat i skiver
  • 1 løg skåret i ringe
  • Frisk eller tørret oergano

Pizza fremgangsmåde:

Dejen rulles ud på et meldryssede bord, med kagerulle, og lægges på en bageplade med bagepapir. Kødsovs fordeles ud over dejen, herefter ost, spegepølse,tømt,  løg og organo.

Pizzaen bages ved 200 grader nederst i ovnen, jeg brugte varmluft med undervarme. Bages i ca. 15 minutter.

Servering: 

Pizzaen kan serveres sammen med en lækker salat eller blot som den er. Den er fryse egnet, og skal tes op inden den varmes 8-10 minutter i 200 grader varm ovn.

Det færdige resultat
Det færdige resultat
Ingredienser til pizza
Ingredienser til pizza
Pizzaen inden den sættes o ovnen
Pizzaen inden den sættes o ovnen

Æggekage bagt i ovnen

Denne æggekage er en lækker frokost ret og kan også bruges som en let middagsret.                                                            482020_4319821033180_1889764940_n[1]                                                                                                                                                                                              Ingredienser:                                                                                                                                                  

  • 12 æg
  • 135 gr. mel
  • 1 tsk. natron
  • 4 dl. sødmælk
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne piskes sammen, i min. 10 minutter ved højeste hastighed, med håndmixer eller i røremaskine med pisker.

Æggemassen hældes i en smurt ildfastfad, der kommes et par “striber” oliemargarine på toppen.

Bages ved 200 gr. i ca. 30-35 min. de sidste 15 min. med varmluft.

Portionen rækker til 4 personer.

Servering:

Den varme æggekage serveres med stegt bacon, purløg, agurk, tomat og brød.